tirsdag den 25. juli 2017

Turen går til Sverige (del 2)

Efter morgenmad på hotellet i Simrishamn forsatte vi Sverigesturen med besøg i Den Engelske Trädgården på Svabesholms kungsgård ved Kivik.

Den Engelske Trädgården er skabt i 2014 af de to kvinder bag et firma Trädgårdsfixarne som ønskede og fik mulighed for at skabe en udstillingshave.

Frodige blomsterbede i mixede farver svinger sig om græsplænen i Cottagehaven

Og smukt ser det altså ud

Lange staudebede tone i tone herover først rosa og violette toner

og herover i forlængelse gule, orange, blå og lime - her må jeg (desværre) erkende at disse bede fungerede meget meget bedre end de violette som ellers er mine favoritfarver - om det skyldes det regnfulde vejr eller om det bare er en kendsgerning at de orange som jeg ikke er tilhænger af bare kan noget særligt, det kan det måske være.....







Der er forskellige haverum i Den Engelske Trädgården, således også et woodland hvor der i udkanten er vilde blomster under træerne, der er rosenhave og køkkenhave som jeg ikke har billeder af. Og så er der plantesalg og for mit vedkommende kom der squash og bønneplanter med hjem, for der er ingen tvivl om at det rykker i mig når høsttiden nærmer sig - jeg har jo også haft køkkenhave i tyve år, så et lille savn har jeg på den front.

Desværre tog regnen til og blev insisterende, men vi skulle videre og vi skulle se en romantisk have.

Hos Carina og Krister Svensson i Tomelilla, blev vi mødt af et rosen- og farveorgie og to dejlige og gæstfrie mennesker, og på trods af den tiltagende silende regn var stemningen helt i top. I haven er der omkring 350 roser og så vidt jeg forstod på Carina omkring 275 forskellige - og hun kan navnene på dem alle.

Haven ligger i forskellige niveauer og det er et helt fantastisk vue man har fra en hemmelig terrasse oppe ved huset. Der er slyngroser, buskroser o.s.v roser plantet sammen med stauder og smukt klippede grønne hække - ingen bar jord og næsten ingen græs i den over 1400m2 store have.



Stemningen var høj da vi efter rundvisningen blev budt på kaffe i det yndigste lysthus/havehus og det var en en skøn skøn afslutning på vores weekend i Sverige.


Österlen Rosor kan I se billeder fra Carina og Kristers smukke have, som også er portrætteret i bogen "Romantiske haver" af Claus Dalby, som hos dem faldt for den fantastisk smukke rose May Queen.

11 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.Skønne billeder fra jeres havetur til Sverige.
    En rigtig dejlig tradition i har.
    Spændende og smukke haver i har besøgt.Og lidt regn standser jer da ikke.Sjovt billede af dig med regnslag.
    Rigtig god aften Knus Jette.........Der har solgt sit hus og fået en rigtig god lejlighed

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ regn stopper os ikke - jeg havde regnslaget fra CPH Garden i tasken, så det var mest ærmerne på min skindjagge som blev gennemblødt;)
      Stort tillykke med salget og den nye lejlighed, jeg håber at det bliver så dejligt for dig - gad vide om du får en altan?
      Knus

      Slet
    2. øh altså skindjakke - kan pludselig ikke stave :-)

      Slet
  2. Det var godt nok også nogle flotte haver, I så på andendagen. Orange er nok en god ting i en lang stauderabat for sådan lige at "ruske" lidt i de andre, mere stille farver.
    Jeg kan slet ikke forestille mig at have 350 roser i en have og så mange forskellige, det er da et helt eventyr.
    Ærgerligt at det regnede så meget, men I fik alligevel en masse ud af turen, fornemmer jeg.
    Tusind tak for turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var overvældende med alle de roser - det var lidt synd at det regnede da vi var der. Orange kan noget, det må jeg erkende;))

      Slet
  3. Hei Lisbeth. Flotte bilder fra turen deres til Sverige. I den rosehagen skulle jeg gjerne ha vært. Litt regn har vel aldri stoppet oss hagefolk. Fortsatt god uke til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  4. Tak for turen til skønne svenske haver. Jeg er heller ikke så meget til de orange farver, men må alligevel beundre staudebedet i de orange, gule, blå og lime farver. Blå er en dejlig farve i haven, og den kan efter min mening med held sættes sammen med stort set alle andre farver - også orange.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  5. Smukke haver, og iført det rette tøj til lejligheden. Jeg har også besøgt haver i regnvejr, og selvom det kan være træls, så giver det en unik mulighed for at vurdere hvilke planter der også fungerer godt i fugtigt vejr.
    Venligst
    HEnrik

    SvarSlet
  6. Tak for turen. Der er godt nok nogle skønne haver i nabolandet, må jeg sige.

    SvarSlet
  7. Hej. Tak for turen, hvor er det nogle flotte haver, det er virkelig til meget stor inspiration.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails